Retur og ombytning
Vi håber, at du ligesom så mange andre bliver glad for vores produkter og får lyst til at gøre dem til en fast bestanddel af din garderobe. Hvis du mod forventning har lavet en skævert, så kan du finde hjælp her.
Hvis du vil ændre din ordre
Når du har afgivet en ordre, så kan du ændre den ved at kontakte os på info@njord8.dk. Vi kan assistere dig med at ændre din ordre, hvis ordren ikke er afsendt, før vi behandler din henvendelse. Hvis din ordre er afsendt, så har du stadig 14 dage til at annullere din ordre. Det gør du ved at sende de uønskede varer retur efter modtagelse.
Hvis du fortryder dit køb
Indenfor de første 14 dage efter du har modtaget dine varer, har du mulighed for at fortryde dit køb og få dine penge tilbage. Det kræver dog, at du sender de købte varer retur, og vi modtager dem i samme stand, som du modtog dem. Det betyder, at du gerne må prøve dem ved modtagelse, men du må ikke have brugt dem i længere tid, vaske dem eller på anden måde påvirke deres handelsmæssige salgsværdi. Hvis vi modtager varer retur, som ikke fremstår ubrugte, så kan vi i henhold til reglerne for værdiforringelse ikke betale det fulde beløb retur.
Hvis du vil bytte til en anden størrelse eller farve
Indenfor de første 14 dage efter du har modtaget dine varer, har du mulighed for at bytte dine varer. Det gør du ved at sende de bestilte varer retur og gå ind på webshoppen og bestille den størrelse eller farve du gerne vil have.
Sådan returnerer du varer til os
Hvis du gerne vil annullere dit køb, efter du har modtaget varerne fra os, så kan du sende dem retur i løbet af de første 14 dage efter modtagelsen. Bemærk at de skal fremstå som ubrugte.
Skriv en mail til info@njord8.dk, hvis du ønsker at returnere varer til os. Så sender vi en returlabel på mail til dig, som du kan benytte gratis. Hvis du benytter andre metoder til returforsendelsen, så betaler du selv, og du bedes sende varerne til denne adresse:
- NJORD8
- Stjerneborg alle 3
- 2870 Dyssegård
Bemærk, at vi ikke modtager pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. Når du returnerer varer, så er du selv ansvarlig for, at varerne er pakket forsvarligt ind, så vi modtager dem i samme stand, som du modtog dem. Du har også ansvar for, at pakken bliver indleveret til forsendelse korrekt i en GLS-pakkeshop, og at du efterfølgende kan fremvise dokumentation for indlevering i form af en kvittering.
Når vi har modtaget de returnerede varer og har tjekket at de lever op til vilkårene for at annullere et køb hos os, vil vi refundere den fulde købspris. Pengene sættes ind på det kort, som du brugte, da du betalte for købet. Bemærk venligst, at der kan gå op til 2 uger før din refundering krediteres.